Matas

Amagerbrogade 172

2300 - København S

Telefon: 32 55 55 86
www.matas.dk

Materialistbranchen har rødder helt tilbage til 1800-tallet. Det var på den tid meget almindelig, at en farmaceut, der ikke kunne få et apotek, startede en materialhandel. Materialhandlerne solgte bl.a. kemikalier, foderstoffer, fotoartikler, vaskepulver, urter og krydderier. Mange blandede også selv cremer, hårvand, barbersprit og skintonic.

1949

En lille flok materialister fandt ud af, at de kunne få mængderabat, hvis de foretog fælles indkøb. Efterhånden kom stadig flere materialister med i dette indkøbssamarbejde, og i november 1949 blev Matas A/S dannet: MATerialisternes AktieSelskab.

Samarbejdet blev en kolossal succes. Det første år solgte Matas A/S for 537.000 kr. men måtte dog notere et underskud på 24,50 – det første og eneste underskud i selskabets historie.

Allerede året efter talte aktionærkredsen 60 butikker, og den landsdækkende struktur var en kendsgerning.

1956

Matas A/S præsenterede sit første Matas logo, og året efter blev der indgået samarbejde med Steins Laboratorium samt opstillet en grundlov for alle Matas produkter.

Dette indebar, at Matas produkter ikke måtte indeholde skadelige stoffer, at de vægt- og rummæssigt skulle indeholde det, som var angivet på emballagen, samt at der altid skulle være samme ensartede kvalitet.

Et par år senere udkom den første Matas avis i 700.000 eksemplarer, et oplag, der var 4 ½ gange større end den største avis i landet.

1967

Stribedesignet blev udviklet, og de første flaskevarer med striber på så dagens lys. Det var bl.a. skintonic, ansigtsvand og fugtighedslotion. Der var nu over 150 materialister med i selskabet.

Åbningstider

Mandag 10.00 : 18.00
Tirsdag 10.00 : 18.00
Onsdag 10.00 : 18.00
Torsdag 10.00 : 18.00
Fredag Ukendt
Lørdag Ukendt
Søndag Ukendt