I maj inviterer vi børn, forældre, bedsteforældre og alle med lyst til leg, sjov og lidt skør underholdning til Amager Gøgler Festival.
Gøglerne kommer til Amager med jonglering, ethjulede cykler, akrobatik, cirkusstemning og gøgl i gaden – og alle kan være med.
Festivalen er gratis og skabt for at bringe mere liv, fantasi og fællesskab til Amagers gadeliv.
Børn kan prøve at jonglere, gå på stylter og køre på ethjulet cykel. Og hele familien kan nyde festlig optræden og følge den farverige gøglerparade på Amagerbrogade.
Her handler det ikke om at være perfekt – men om at have det sjovt.
Vil du være med til den næste Amager Gøgler Festival?
Følg Amager Butikkerne på facebook og Instagram så kan du se hvornår det sker.