Amager Fiskehus
Fisk
Amager Fiskehus er vel Københavns ældste, største og måske bedste fiskehandler.
Med lange traditioner for kvalitet og god service. Fiskehuset har været en del af lokalområdet gennem fem generationer, og mange lokale husker med glæde tilbage til barndommens besøg i Amager Fiskehus.
Selv om nye ejere er kommet til gennem årene, er den personlige kundekontakt og den høje kvalitet dog stadig hjørnestenene i Amager Fiskehus. De to nuværende ejere Lars og Rikke stræber efter at holde liv i de stærke traditioner, og du kan ligeledes altid være sikker på at finde friske og velsmagende fisk i køledisken, når du besøger Amager Fiskehus - akkurat ligesom det altid har været de sidste fem generationer
FRISKE FISK TIL ALLE FIRE ÅRSTIDER
Selv om kvaliteten altid er i højsædet, varierer sortimentet en smule i løbet af årstiderne, afhængigt af hvad der er i sæson. I sommerhalvåret byder udvalget for eksempel på stenbider, stegte ål og høstsild samt jomfruhummer, rejer og andre skaldyr. I vinterhalvåret er sæsonrelaterede fisk som torsk, torskerogn, hornfisk og røget ål at finde i køledisken.
Derudover vil du altid kunne finde et fast sortiment af fisk, der ikke er specifikke for sæsonen - herunder de lækre fiskefrikadeller, som altid vækker glæde hos både små og store kunder.