SPÆNDENDE TILBUD DER UDVIKLER DIN VIRKSOMHED

Amager Butikkerne står også bag Amager Erhvervsnetværk.

Amager Erhvervsnetværk er et gratis tilbud til dig, der har en butik eller en håndværks- eller servicevirksomhed på Amager.

I løbet af efteråret byder Amager Erhvervsnetværk på spændende aktiviteter, hvor du kan få ny inspiration og viden om, hvordan du kan udvikle din virksomhed.

Du kan blandt andet deltage i et gratis udviklingsforløb med fokus på at skabe mere overblik, retning og robusthed i både din forretning og i rollen som selvstændig.

Du kan også deltage i et fyraftensmøde, hvor du kan blive klogere på, hvordan du kan udnytte AI til at styrke din virksomhed og få flere kunder.

Hvordan kan du udvikle din butik til glæde for dig og dine kunder?

Amager Butikkerne inviterer dig til et gratis udviklingsforløb med fokus på at skabe mere overblik, retning og robusthed i både din forretning og i rollen som selvstændig.

Gennem fem moduler får du konkrete værktøjer, nye perspektiver og mulighed for sparring med andre erhvervsdrivende om blandt andet økonomi, kunder, prioritering, trivsel og salg.

Det er gratis, og forløbet finder sted fra 27. oktober til 24. november 2026.

Men skynd dig!
Ansøgning og tilmelding slutter 5. oktober.

Se mere og tilmeld dig her:
https://startupplanet.dk/ivaerksaetterforlob/lokalt-erhvervsliv/

Hvordan kan du bruge AI til at få flere kunder i din forretning?

AI har allerede vendt op og ned på, hvordan dine kunder håndterer deres indkøb, og på, hvordan virksomheder kan bruge AI til at få flere tilfredse kunder.

Kender du alle de muligheder og fordele, som AI kan bidrage med i din virksomhed? Og ved du, hvordan du undgår at spilde tiden på de forkerte løsninger?

Hvad enten det handler om økonomistyring, markedsføring, logistik, kundetilfredshed eller noget helt andet, er her en mulighed for at blive klogere på, hvad AI kan gøre for dig og din virksomhed.

Det sker når Amager Erhvervsnetværk inviterer til fyraftensmøde om AI 18. november kl. 18.30 hos ØENS Rådgivningshus på Lergravsvej 59.

Vi serverer en sandwich i forbindelse med mødet, og der er et begrænset antal pladser, så skynd dig at tilmelde dig til: mm@amagerbutikkerne.dk