Det snarlige kommunalvalg betød at mange lokale partiforeninger deltog i Fællesskabets Dag. Derudover var der andre lokale fællesskaber der benyttede lejligheden til at være tilstede. Lige fra den lokale FDF trop til den Sudanesisk Danske Forening.
Fællesskabets Dag bød også på underholdning. Først var der trylleri der involverede og begejstrede de mange fremmødte børn og deres forældre. Det blev fulgt op af musik fra junglen i form af Orangotangofesten. Den fik gang i dansen blandt både børn og voksne. Underholdningen blev rundet af med Duoen TO. Her serverede den lokale Frede ‘Fup’ Norbrink og hans makker en perlerække af gode, gamle, danske hits – især til glæde for det modne publikum.
Alt i alt blev dagen en solbeskinnet succes, hvor hundredevis af børn og voksne kom forbi, mødte hinanden, lod sig underholde og kom i dialog med reræsentanterne fra de fremmødte foreninger.
Vi ser Fællesskabets Dag som en mulighed for at bekræfte og understøtte den særlige fælles ånd der hersker på Amager. Det vil Handelsforeningen Amager Butikkerne gerne bygge videre på og arbejde for, at Fællesskabets Dag bliver en årlig tilbagevendende begivenhed.