Glæd dig til mere fest i gaden

I Handelsforeningen Amager Butikkerne arbejder vi hele tiden på at gennemføre aktiviteter til glæde for alle der bor og færdes på Amager. En del af disse aktiviteter er allerede nu planlagt.

Vi håber du vil være med til at nyde vores mange sjove og spændende aktiviteter. Her kan du få et overblik over hvad vi – indtil videre – har planlagt i 2025:

Mens vi i Amager Butikkerne arbejder på at gennemføre endnu flere og bedre aktiviteter i 2025, er her de aktiviteter der allerede nu er planlagt. Vi håber du vil sætte krydser i kalenderen så du kan få glæde af at opleve:

Majfest
24. maj kl 10-14
Vi satser atter på at gøre denne lørdag i maj til en festlig dag i Amagers handelsgader. Vi sørger for musik, trylleri, ballondyr, ansigtsmaling ell.lign. Derfor håber vi, at du vil deltage i løjerne og tage en tur ned ad Amagers handelsgader og nyde de mange sjove og spændende oplevelser.

Høstfest
6. september kl 10-14
På samme måde som med Majfesten, er det planen at afvikle en række underholdende aktiviteter i Amagers handelsgader den første lørdag i september. Vi arbejder dog på at gøre Høstfesten endnu bedre i 2025. Mere om det senere.

Juleoptog
29. november kl 16-18
Den største og vigtigste aktivitet i 2025, er når Amager Butikkerne gennemfører det kæmpestore og meget populære juleoptog. Det gør vi naturligvis også i 2025 på den sidste lørdag i november. Kom og vær med blandt de titusindvis af tilskuere der følger juleoptoget langs Amagerbrogade.

Juleudsmykning
29. november – 31. december
Amager Butikkerne sørger naturligvis også for at der kommer julebelysning i Amagers handelsgader i hele december i 2025. Julekæderne tændes – en efter en – efterhånden som juleoptoget bevæger sig ad Amagerbrogade den 29. november.