AMAGER CENTRETS TIDSLINJE
Det hele startede egentlig meget lĂŠngere tilbage. Men vi synes, at lige prĂŠcis det Ă„r, hvor Amager blev landfast med hovedstaden, er et godt tidspunkt at begynde historien om Amager Centret.
1620
Amager blev landfastmed hovedstaden
Engang var Amager en Ăž, der sejlede sin egen sĂž. For frem til 1620 kunne man kun komme til og fra Amager med skib. Men heldigvis var Christian IV konge, og han var jo kendt for at kunne sĂŠtte projekter i sĂžen. SĂ„ han lod opfĂžre en smal trĂŠbro for at forbinde Amager med KĂžbenhavn og den nye tiltĂŠnkte by, Christianshavn. Broen kender vi i dag som Knippelsbro.
Men hvorfor navnet Knippelsbro? Det handler hverken om kniplinger eller andre former for hÄndarbejde. Broen fik sit navn efter Hans Knip, som var bropasser og sÞrgede for, at skibe der gik gennem broen, nu ogsÄ betalte afgift.
Vidste du ⊠?
I dag er der 8 faste forbindelser til Amager.
Hvis du tilfÊldigvis har en 200 kr.- seddel i din pung, vil du opdage, at Knippelsbro er afbilledet pÄ forsiden.
1639
Christianshavn blev selvstĂŠndig kĂžbstad
Bydelen blev anlagt af den nederlandske ingeniÞr, Johan Semp, sÄ ligheden med Amsterdam er altsÄ ingen tilfÊldighed. Egentlig var den oprindeligt tÊnkt som et sted, nederlandske immigranter skulle bo. Senere skulle bydelen vÊre militÊr- eller bÄdsmandsby, men den endte faktisk med at blive en helt almindelig kÞbmands- og hÄndvÊrkerby.
1674
Christianshavn blev indlemmet i KĂžbenhavn
1700
Et mĂžrkt kapitel
SÄ fulgte et Ärhundrede, som pÄ flere mÄder blev et mÞrkt kapitel i Þens historie. I 1711 blev Danmark ramt af pest, og pÄ Amager dÞde op mod en fjerdedel af Þens 4-5000 indbyggere. Desuden blev Amager ramt af to ret omfattende brÊnde, som satte udviklingen noget tilbage.
1812
Jacob Holm
PĂ„ Christianshavn boede en mand med mange jern i ilden. Han hed Jacob Holm og var skibsreder. Han ville anlĂŠgge et rebslageri for at fremstille tovvĂŠrk til Ăžfart â eller tougvĂŠrk, som man skrev dengang. Han kĂžbte grunden, som Amager Centret ligger pĂ„ i dag, og anlagde sin fabrik. Rebslageriet hed Jacob Holm & SĂžnners Fabrikker A/S og kendes i dag under navnet Jacob Holm Industries.
1813
Danmarks lĂŠngste reberbane
Holm anlagde Danmarks lÊngste reberbane pÄ 350 m til fremstilling af tovvÊrk, heraf gadenavnet Reberbanegade. TovvÊrket blev dannet ved, at rebslageren langsomt gik baglÊns med fiber bundet rundt om livet, mens han dannede garnet med fingrene. Et stort spinnehjul sÞrgede for, at garnet blev snoet. Senere blev reberbanen nedlagt og erstattet af en moderne amerikansk maskine til slÄning af tovvÊrk.
1901
Amager Landevej til Amagerbrogade
Ikke langt fra Amager Centret lÞber Amagerbrogade som Amagers centralnerve. Den 1. januar 1902 Êndrede den navn fra Amager Landevej til Amagerbrogade. Helt frem til 1915 mÄtte man betale vejafgift ved Bomhuset, som lÄ ved Prags Boulevard.
1953
Butikscentre bliver det nye
1950âerne var en tid fuld af landvindinger. Selv om man stadig var meget traditionel, nĂ„r det kom til boligform og madopskrifter, var der alligevel nye tider pĂ„ vej med inspiration fra blandt andet USA. I dette Ă„rti fik vi rockânâroll, men ogsĂ„ mĂ„den vi handlede ind pĂ„, var under forandring. Ordet butikscenter blev i 1953 registreret i en artikel i Alt for damerne, der beskrev det nye fĂŠnomen som âByenheder, der samler sig om et Butikscenterâ.
1954
Langebro
Som allerede fortalt havde Knippelsbro for lĂŠngst gjort Amager landfast med hovedstaden. Men i 1954 kom der endnu en mulighed for at krydse vandet, da Langebro stod fĂŠrdig i dette Ă„r.
1946-1955
Moderne fabriksbygninger
Jacob Holm & SÞnners Fabrikker A/S moderniserede fabriksbygningerne pÄ grunden, og man udvidede samtidig maskinparken. PÄ dette tidspunkt havde selv det mest kreative hoved nÊppe fÄet idéen til, at bygningerne med tiden skulle komme til at rumme et topmoderne shoppingcenter efter amerikansk forbillede. Men sÄdan blev det.
1972
Sidste tur
Moderne tider! Den sidste tur med sporvogn pÄ Amager var den 22. april 1972, hvor Linje 5 kÞrte fra Formosavej pÄ Amager til SlÞjfen pÄ Husum Torv.
1975
Amager Centret Ă„bner 14. oktober
Amager Centret Ă„bnede i dele af bygningerne, som tidligere husede rebslageriet Jacob Holm & SĂžnners Fabrikker A/S. Der findes stadig en trappe i centret fra dengang. Politiken skrev i 1975 om Ă„bningen af Amager Centret:
âTougvĂŠrksgade stĂ„r der stadig at lĂŠse pĂ„ de 155 Ă„r gamle bygninger, men nu rummer de tre smĂ„ biografer i tidens stil i stedet for det rebslageri de oprindelig blev bygget til af storfabrikanten, skibsrederen og kĂžbmanden Jacob Holm. Denne driftige forretningsmands store fabrik pĂ„ Amager genĂ„bnes i dag i skikkelse af Amager Centret, som indeholder over 50 specialbutikker og er karakteristisk og ânytĂŠnktâ derved, at det med amerikansk inspiration bruger bestĂ„ende bygninger i en central bydel og kombinerer det merkantine indhold med kulturelle aktiviteter i form af biografer, bibliotek, teater og friluftssceneâ.
Amager Centret i tal
Ved centrets Ă„bning havde centret mere end 50 specialbutikker, p-hus med plads til flere end 300 biler, fire restauranter, tre biografer, et bibliotek samt et teater, nemlig Amager Scenen med mottoet âBlot til lystâ og Volmer SĂžrensen som direktĂžr.
1975-98
Amager Scenen
Foyeren i teatret var den gamle reberbane med tilknyttede hestestalde. Selve scenerummet lĂ„ i det, der engang var rebslageriets maskinhal. Den fĂžrste orestilling var âDer er piger i luftenâ.
1999
Fra teater til tĂžj
TÊppet gik for sidste gang pÄ Amager Scenen i 1998. Efter en stÞrre ombygning genÄbnede lokalerne i 1999 som en Hennes & Mauritz-butik i den tidligere teatersal. Samme Är udvidede Amager Centret med ca. 12 nye butikker.
2002
Metroen kommer
I 2002 skete der noget af et kollektivt trafikalt mirakel pÄ Amager. Metrostationen Amagerbro Äbnede et stenkast fra Amager Centret med helt nye muligheder for hurtigt at komme til og fra Þen.
2009
Facader
Amager Centret blev renoveret og fik nye facader.
2013
Fra tanke til handling
Beslutningen om at modernisere og udvide Amager Centret blev taget, og det fÞrste spadestik blev planlagt til forÄret 2017.
2015
40-Ă„rs jubilĂŠum
Dette Är kunne centret fejre 40-Ärs jubilÊum og i den anledning optrÄdte The Beatles-coverbandet, Rubberband, pÄ centrets tag. Samme Är Äbnede Holms Bager ud mod Amagerbros Torv, og centret fik sin egen unikke bagerbutik. OgsÄ Irma havde travlt dette Är og Äbnede en ny butik efter en stÞrre renovering.
2017/18
Ombygningen gik i gang
SÄ kom Äret, hvor ombygningen af Amager Centret gik i gang. Og det var svÊrt at overse den 65 meter hÞje kran, som ragede godt op i landskabet. Den kom hele vejen fra Canada for at give et nap med at fjerne tonsvis af betonelementer fra det gamle parkeringshus. Kranen er til sammenligning dobbelt sÄ hÞj som RundetÄrn og har et vingefang pÄ 80 meter.
2020
Det nye center
Det nye Amager Centret er planlagt til at stÄ fÊrdigt dette Är med op til 20-30 nye butikker. Med ombygningen bliver arkitekturen fÞrt tilbage mod det oprindelige urbane industrilook. Samtidig Äbnes centret op i gadeplan for at gÞre det til et naturligt centrum for bydelen. OgsÄ den lille gÄrdhave i midten af centret bliver omdannet til et lille grÞnt smÞrhul med caféer og restauranter. MÄlet er kort sagt at skabe en bÄde anderledes og inspirerende shoppingoplevelse.
Det nye Amager Centret fÄr:
- 20-30 nye butikker
- Et grÞnt gÄrdmiljÞ med udeservering
- Bedre logistik, sÄ det er nemt at finde rundt
- En ny forbedret 1. sal
- Nyt parkeringshus